PropTech Podcast – Fremtidens kontor er bygget på data

 

CEO og Founder Jacob Garder var I starten af august på besøg hos PropTech Danmark hvor han delte sine tanker om fremtidens arbejdsplads, og om hvordan man kan bruge data og teknologi til at få mest muligt ud af kontoret.  

På trods af store muligheder indenfor det teknologiske felt, er ejendomsbranchen blevet beskyldt for at være langt mere analog end f.eks. finansbranchen. RIGHTSIZE er i samarbejde med resten af PropTech Danmarks medlemmer, gået forrest i kampen for at skabe en markant mere teknologi- og innovationsdrevet ejendomsbranche. Hos RIGHTSIZE bruger vi data til at forstå vores kunder, forhandle de bedste priser og forstå udviklingen på ejendomsmarkedet.

CEO og Founder Jacob Garder uddybede fornyligt dette i PropTech Danmarks podcast. Her var han inviteret ind for at fortælle om hvordan data hjælper RIGHTSIZE med at forstå, hvordan kontoret bruges i dag og hvordan data skal hjælpe os og vores kunder med, at sætte retningen for fremtidens kontor.

Jacob fortæller om, hvordan bl.a. sensorer bruges til at overvåge og analyserer kontorets brug. På baggrund af denne data kan kontoret således optimeres til den optimale størrelse og med den optimale fordeling af skriveborde og mødelokaler. Dataen kan dog ikke stå alene. Den antropologiske vinkel er essentiel, da vi har med mennesker at gøre og det derfor er vigtigt at forstår hvorfor vi gør som vi gør. Denne viden tilegner RIGHTSIZEs konsulenter sig gennem workshops med medarbejdere på tværs af teams.

Data-tracking bruges ligeledes til at følge tendenser i ejendomsmarkedet, der hjælper vores kunder til at forstå, hvor markedet er på vej hen og hvilke områder der har særlig interesse hos forskellige generationer og blandt særlige grupper af talenter. RIGHTSIZE har bl.a. skabt en digital platform, som samler off-market lejemål og på den måde skaber gennemsigtighed overfor vores kunder således de kan se hvilke lejemål, der faktisk er på markedet. Også dem som aldrig når det officielle lejemarked. Klik her hvis du vil læse mere om vores off-market database.

På baggrund af data sikres det, at kundens kontor optimeres på en intelligent måde fremfor ad tilfældighedernes vej. Data sikrer, at kunden har det bedste beslutningsgrundlag inden aftales underskrives og flere af dataene aktivt i prisforhandlingerne.

Har du lyst at høre mere om, hvordan vi kan bruge data til at hjælpe din virksomhed til at opnå sit maksimale potentiale, så kan du læse mere om vores rightsize koncept her. Podcasten er en del af PropTech Denmarks serie ”Where Worlds Collide” og kan findes på Spotify her.