Til housewarming på Langebrogade hos Dept Agency

.

I fredags var vi til housewarming hos Dept Agency, som netop er flyttet ind i deres nye lokaler på Langebrogade.

Lokaler vi hos rightsize.dk har hjulpet med at finde samt forhandle lejevilkår på. Dept kom til os med et ønske om, at finde et kontor der kunne understøtte en stærk community feeling. Det nye kontor skulle huse to virksomheder, der skulle forenes til en. Derfor var det et krav at kontoret var i et plan og, at det var et sted man havde lyst til at være. Også efter arbejde. Dept ønsker at tiltrække de dygtigste talenter fra hele verden. Derfor var det vigtigt, at bygningen fremstod moderne og edgy.

Vi afsøgte markedet for kandidater, der matchede førnævnte krav både på portalerne og via vores 600.000 m2 off-market database. Vi kom i samarbejde med Dept frem til en short-list som talte bl.a. Mineralvandsfabrikken og en gammel jetjagerfabrik. Det blev dog lokalerne på Langebrogade der vandt.

Det var en fornøjelse at se kontoret fuld af liv og glade medarbejdere! Dejligt når et samarbejde lykkedes så godt. Endnu engang stort tillykke med det flotte kontor.

SE FLERE BILLEDER FRA KONTORET HER: https://www.linkedin.com/depthousewarming