Remote working

Der findes virksomheder, der vækster så meget, at for at de skal kunne nå deres mål, må hente kvalitative kræfter langvejsfra – faktisk ofte fra hele verden. Den danske fintech-virksomhed Pleo er et eksempel på en arbejdsplads, der finder talenter fra hele kloden.

Det kræver noget særligt af virksomheder, der fisker i det globale talenthav. For eksempel skal man have nogle særlige værktøjer og faciliteter i kontoret, men det er nok den mindste del af det. Det vigtigste er at etablere en stærk og god kultur på den fysiske arbejdsplads som hjerte i virksomheden.

Stærkt fysisk fællesskab

Hos Pleo arbejder man aktivt med at skabe et stærkt arbejdsfællesskab blandt de kolleger, der sidder fysisk sammen. Faktisk så stærkt, at man taler om det som en familie – The Pleo Family. Hvis familien og fællesskabsfølelsen er stærk, kan den også sagtens bære, at andre “familiemedlemmer” arbejder remote, fordi de er ude at rejse eller bor i udlandet.

Playful family

Vi fandt Pleos nye lokaler via vores netværk i ejendomsmarkedet. Lokalerne skulle understøtte strategi og vision ved at være et “playful room for the family”. Pleos kontor er indrettet hjemligt, og kollegerne sidder bevidst helt tæt, så der skabes en nær relation og en stærk samhørighedsfølelse.

Hjemmearbejsdags i New York

Samtidig er arbejdspladsen indrettet med blandt andet en masse såkaldte owls – 360 graders kameraer med indbygget mikrofon, der automatisk vender sig mod den, der taler. På den måde er det nemt og fuldstændigt køreklart, når man gerne vil tale med en kollega, der sidder et andet sted i verden – uanset om vedkommende er remote working i Norge, New York eller Ny Guinea.

Mandagsmøde med hele verden

Når Pleo holder mandagsmøde, er der således folk med fra hele verden. Det kan godt være, det er kun er dem, der er mødt fysisk op, der kan dufte croissanterne og kaffen. Duftsimulering er endnu ikke en del af pakken, men fællesskabet kan mærkes fra øst til vest. Mange af Pleos medarbejdere er digital natives og skænker det formentlig ikke en tanke, at de ikke er fysisk samlet, for moderskibet er forbundet med satellitterne, og Pleo-familien er samlet på deres helt egen måde, der er fjern og nær på én og samme tid. Family reunion anno 2019 …

1 Comment

Det er ikke muligt at kommentere.

Tilmeld dig 2MOVEs nyhedsbrev her …