Fraflytning

Vi gør flytningen nem for jer og foretager fraflytningsforhandlingen med jeres forhenværende udlejer. Vi gennemgår lejemålets vedligeholdelsestilstand samt kontrakten fra jeres gamle lejemål. Herefter forhandler vi med udlejer om den mindst mulige reetableringsforpligtelse.

Herefter udarbejder vi jeres fraflytningsaftale og gennemgår den med jer, så I kan komme sikkert fra det gamle lejemål til et nyt.

Projektledelse

For at spare jer for dyrebare ressourcer, hjælper vi med, at I kan flytte sikkert og trygt ind i jeres nye lokaler. Vi indhenter flyttetilbud og styrer alle eksterne leverandører og håndværkere. I får kyndig vejledning omkring vigtige forholdsregler så som adresseændring, flyttevejledning til medarbejdere etc.

Vi er fysisk tilstede når flytningen finder sted og koordinerer håndværkere og flyttefolk, samt tester funktionsdygtighed, så I kan flytte ind i det nye kontor hurtigt og uden opstartsproblemer. Vi sikrer professionel vejledning hele vejen i en kompliceret proces, der skal styres stramt for at blive en succes for hele virksomheden.